Scroll ned for dansk oversættelse.
Today I suddenly remembered a poem that once came to me with a dead person as the narrator. I guess it’s pretty clear why it reappeared in my mind today when you think of the earthquakes yesterday.
It is heartbreaking to think of and so I guess my mind reminded me of this poem to bring me some kind of perspective. To remember that we are all a part of everything and that every end is a new beginning. Even though it can be hard to grasp at times.
I am still here
– Trine Holmvard
It’s okay that you feel like I am gone
And that you want me to come back home
But I’m not as far away as you think
I am in everything around you – a part of everything
I am a part of the air you breathe
The nutritions that enter your body when you eat
I’m in the cold weather, carried by the wind
In the tear that drops from your eye to your chin
I am in the warmth of the sunbeams
The feeling in your gut when somebody leaves
In the smile of a stranger
And in the sign of danger
In the bad word you said to your friend
And the love you felt when you made up again
I am a part of the earthquake you heard about yesterday
And all the lives than suddenly went away
I am in your sickness and your health
In the little stone you picked up and the shell
In the smell you find so disgusting
And the assignment you keep adjusting
Even though it seems the world will end
Every end is a new beginning
“Jeg er i jordskælvet du hørte om igår”
I dag huskede jeg pludselig et digt, der engang kom til mig med en død person som fortæller. Jeg tænker, at det er ret tydeligt, hvorfor det lige dukkede op igen i mit sind i dag, når man tænker på jordskælvene i går.
Det er hjerteskærende at tænke på, så jeg tror, at mit sind mindede mig om dette digt for at bringe mig en form for perspektiv. For at huske, at vi alle er en del af alt, og at hver ende er en ny begyndelse. Også selvom det til tider kan være svært at forstå.
Jeg er her stadig
– Trine Holmvard
Det er okay, at du føler, jeg er væk,
Og at du vil have, at jeg kommer hjem igen.
Men jeg er ikke så langt væk, som du tror; Jeg er i alt omkring dig – en del af alting.
Jeg er en del af den luft, du indånder. Næringsstofferne, du optager, når du spiser.
Jeg er i det kolde vejr, båret af vinden.
I tåren, der falder fra dit øje til din hage.
Jeg er i varmen fra solstrålerne.
Følelsen i din mave, når nogen går.
I smilet fra en fremmed,
Og i tegnet på fare.
I det onde ord, du sagde til din ven,
Og den kærlighed, du følte, da I blev gode venner igen.
Jeg er i det jordskælv du hørte om igår,
Og i alle de liv der pludselig forsvandt.
Jeg er i din sygdom og dit helbred.
I den lille sten du samlede op og skallen.
I lugten du synes er så ulækker,
Og opgaven du bliver ved med at justere.
Selv om det ser ud til at verden vil ende, er hver ende en ny begyndelse.
No responses yet