Et ofrende opgør: Første del

På et tidspunkt så jeg et facebook-opslag på en forfatter-side, hvor der stod noget lignende “Kom på en titel til en bog du gerne ville læse”… Af en eller anden årsag var den titel der kom til mig:

“Et ofrende opgør – Fra utopi til enden på det, der engang blev kaldt krig”

Jeg kan godt tvivle på, at særlig mange andre ville have lyst til at læse bogen ud fra den titel… men det fede ved at skrive den ned var, at den inspirerede mig til en historie. En historie jeg på daværende tidspunkt ikke havde tid til at fordybe mig i og som virker så fjern nu… Det blev dog til et første kapitel, som jeg vil dele her på siden over nogle gange.

1:

Krig: Stor konflikt hvor nationer eller befolkningsgrupper bekæmper hinanden med våben,
normalt med mange døde og sårede som resultat.

“K r i g – hvad er det for et besynderligt ord, hvordan mon det udtales?”

Hun stammede bogstaverne frem, der føltes som om at de kunne kvæle hende i forsøget på, at sige dem i sammenhæng;
“kkkrrriiiggg… hvordan kan én ukendt betegnelse indeholde så mange ord, jeg aldrig har hørt om?”

Hun tog en dyb indånding mens hun kiggede sig omkring i den lukkede del af biblioteksbygningen. Der var en underlig energi, som hun aldrig før havde stiftet bekendtskab med, den var tung og gjorde hende så forfærdelig træt. Alligevel blev hun stående, for på trods af at denne del af bygningen normalt var lukket og at hun tydeligt kunne mærke, at det ikke var et sted hun burde opholde sig, var hendes nysgerrighed vækket. Der var dog ingen tvivl om, at dette ikke var et sted nogen ville opholde sig frivilligt under normale omstændigheder.

Der lå et tykt lag af støv, stakkevis af bøger var stablet i alle hjørner og flere af dem mundede ud i bjerge af papirer. Den lille side hun stod med i hånden måtte være udvalgt af et vindsus, der havde ført det hen til den lille bare plet tæt ved indgangen. En del af hende vidste, at hun burde lægge det tilbage, skynde sig ud og glemme alle de spørgsmål, der nu havde overtaget et hjørne af hendes indre ro. Hun foldede papiret sammen, stoppede det i inderlommen på buksedragten og bakkede ud af den store mørke træ-dør med de smukt udskårne mønstre. Hun lukkede den stille til og bevægede sig videre ud i lyset og ud på den sti der førte hjem til hendes ‘Ro’.