*Scroll for English Translation
Da dette digt først kom til mig, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle tænke. Jeg var i tvivl om, hvorvidt det handlede om selvmord og det var ikke et emne, jeg ønskede at dyrke. Jeg elsker mit liv, i det hele taget at leve. Alligevel har jeg fundet ud af, at jeg har en vis forståelse overfor ikke at ønske at fortsætte et liv uden mening. Når man alligevel ved, at man en dag skal herfra, hvorfor så fortsætte, hvis livet ikke lader til at være værd at leve? Jeg håber dog på, at vi i stedet lykkedes med at finde en måde, at holde livet levende på.
For mig er dette digt blevet et kald på en opvågning. Det er ikke nok med hurtige fix, der skal noget mere fundamentalt til at holde livet levende. Den letteste og mest kendte måde at føle sig i live på, er måske forelskelsen. Bruce Lipton har skrevet en hel bog om emnet kaldet “The Honeymoon Effect”, der handler om kærlighed og den intense tilstand af lykke, passion, energi og overskud der kommer med den, en bog, som jeg stadig har tilgode at læse. Jeg har dog hørt ham tale om det i interviews og jeg tror vi alle kan nikke genkendende til følelsen af, at kunne klare mere og føle sig mere tilstede og nærværende når vi er forelskede. Livet er dog sjældent et eventyr, hvor denne følelse varer ved og ofte ender det i hjertesorger, der efterlader en følelse af håbløshed som i digtet her.
Det er på samme tid både smukt og sørgeligt, at kærligheden til et andet menneske kan have så stor en indvirkning på et liv, for selvom det er fantastisk, så længe kærligheden er der, kan tilværelsen føles meningsløs når den pludselig er væk.






Måske er svaret at forelske sig i selve livet for at holde livet levende? Hvad hvis det, blot at være i live, kunne forlede en til samme tilstand af lykke og overskud, som forelskelsen i et andet menneske kan gøre?
________________________________________________________________________________
*English Translation
When this poem first came to me, I didn’t quite know what to think. I was in doubt as to whether it was about suicide and it was not a subject I wanted to cultivate. I love my life, in general living. Still, I have found that I have some understanding of not wanting to continue a life without meaning. When you know that one day you have to leave this life, why continue if life doesn’t seem worth living? However, I hope that instead we will succeed in finding a way to keep life alive.
For me, this poem has become a wake-up call. Quick fixes are not enough, something more fundamental is needed to keep life alive. The easiest and best-known way to feel alive is perhaps falling in love. Bruce Lipton has written a whole book on the subject called “The Honeymoon Effect”, it’s about love and the intense state of happiness, passion, energy and surplus it brings, a book that I still have to read. However, I have heard him talk about it in interviews and I think we can all nod in recognition to the feeling of being able to handle more and feel more present when we are in love. However, life is rarely a fairy tale where this feeling lasts and often it ends in heartaches that leave a sense of hopelessness as in this poem.
It is both beautiful and sad at the same time that the love for another human being can have such a great impact on a life, because although it is wonderful as long as the love is there, life can feel meaningless when it is suddenly gone.
To keep life alive
I dream of laying down in the snow
sinking in and getting cold
Feeling my heart beat hard
and the blood rushing around
To keep life alive
I dream of feeling alive
but you can no longer be the one
to warm my heart
and ignite a thousand thoughts in my mind
To keep life alive
I dream of jumping in the water
to let go completely
letting my body float
sensing everything at stake
To keep life alive
I dream of being under pressure
so that all air seeps out
Feeling my skin and organs
fighting for my life
To keep life alive
You used to take my breath away
now you are no longer here
Not where you can hold me
so I know I’m there
Maybe the answer is to fall in love with life itself to keep life alive? What if simply being alive could lead one to the same state of happiness and exhilaration that falling in love with another human being can?

No responses yet