Silly Poetry
At times I agree
That poetry
Is silly
But only until
I catch a phrase
Which makes
Sense to countless heartaches
I find myself
Thinking about
A human crowd
Thinking out loud
And I feel the urge
To ask
Who’s mask
Really suits my task
What is my goal?
To hold up a front
To offend no one
While I remain gone
What is more silly?
To express with words
Or suppress what hurts
While the heart slowly burst
For the most intelligent species
We have a funny way
Of making a life today
By wasting it away
To eliminate
And destroy
To make a void
To miss out on true joy
We forget
That we have to die
Or we make up a lie
Which keeps it in disguise
So that we
Can keep on not living
The life we were given
Because we are not willing
Not willing to be different
To stand out
It’s easier to go about
As normal, without doubt
But will following the herd
Make your heart sing
Feeling like the ending
Is a new beginning
I’ve heard the tunes
I’ve felt them spread
With words I have read
And poems entering my head
So poetry might be silly
But for me it’s a way to see
Past what the society
Wants me to be
So that I
Can learn to be free
Living in harmony
With the natural force within me
Fjollede Poesi
Til tider er jeg enig i
At al den poesi
Er ren fjolleri
Men kun indtil
Jeg fanger en sætning
Som bringer forening
Ved at give utallige hjertesorger mening
Jeg finder mig selv
Tænkende
På en menneskemængde
Der tænker højt
Og jeg føler trangen
Til at stille spørgsmål
Om hvilken maske
Der passer til mit formål
Hvad er mit formål?
At holde en front
For ingen at fornærme
Mens jeg forbliver gemt
Hvad er mere fjollet?
At udtrykke med ord
Eller undertrykke det, der gør ondt
Mens hjertet langsomt brister
For den mest intelligente art
Har vi en sjov måde
At skabe et liv i dag
Ved at spilde det væk
At eliminere
Og ødelægge
At lave et tomrum
At gå glip af ægte glæde
Vi glemmer
At vi skal dø
Eller vi finder på en løgn
Som holder det skjult
Så vi
Kan blive ved med ikke at leve
Det liv, vi har fået
Fordi vi ikke er villige
Ikke er villige til at være anderledes
At skille os ud
Det er nemmere at håndtere livet
Som normalt, uden tvivl
Men vil det, at følge flokken
Få dit hjerte til at synge
Og få enden til at føles som
En ny begyndelse
Jeg har hørt melodierne
Jeg har følt dem sprede sig
Med ord jeg har læst
Og digte der kommer til mit sind
Så poesi er måske fjollet
Men for mig er det en måde
At se forbi hvad samfundet
Ønsker jeg skal være
Sådan at jeg
Kan lære at være fri
At leve i harmoni
Med min naturlige kraft indeni
No responses yet