Tid til balance

I morges sad jeg i bilen med min kære mor og beundrede månen.
Jeg kom i tanke om at månen er en del af digtet “Tid til balance” i min digtsamling “Til Dig & Dem” og jeg fik sådan lyst til at citere det.
Det kunne jeg ikke, jeg kan sjældent huske mine egne digte godt nok til at citere dem.
Vi fik os et lille grin, da jeg ytrede, hvor fint det kunne være lige at være i stand til, at citere et digt der passer til omstændighederne og min mor svarede “ja man skulle da tro, at du om nogen kunne gøre det”.

Senere kom jeg i tanke om dette foto, jeg tog igår og vil nu citere som jeg citerer bedst – på skrift.

“Nu stiger månen
langsomt op,
det er blevet tid
til at tage revanche.

Den feminine bølge
bruser kærligt frem,
det er tid til
at finde balancen.”

Fra digtet “Tid til balance”
Fra kapitlet: “Til Dig, der ved, at du rummer meget mere. Og Dem, der kan mærke energier.”
– “En Digtsamling Til Dig & Dem – med et knust hjerte, som ønsker at samle det igen.”