En af de største gaver ved at skrive, må være at få respons og vide at ordene har gjort en forskel.
Aldrig havde jeg dog forestillet mig, hvor fine ord jeg ville få tilbage på vejen.
Disse ord er fra en der kender mig godt, men som ikke før har interesseret sig for poesi.
Jeg har været så heldig at være med til, at lukke den verden op for hende.

Resten af teksten, som jeg modtog den:

“Lige nu er jeg helt høj efter at have læst digtene, som jeg har læst af flere omgange idag. Tror jeg gerne vil fortsætte med det her i juledagene – læse dem kontinuerligt….de har frigivet noget energi som har hængt fast i noget apati, jeg ikke helt kunne greje, men bare accepteret fordi det ikke kunne være anderledes…så lige nu er ordene dine som “de vise sten”. Vildt ! Det kommer jo til os, det der skal, hvis vi tror. Du formulerer for vildt !!!enkelt og præcist, som jo er den svære kunst i alle udtryk. Lige nu rækker mine ord ikke tilsvarende hvor stærke og særlige dine digte er. Du er kommet hjem Trine :):):) med dine ord i og omkring dig.”

No responses yet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *