Dette er blot mig, der tænker højt. Ikke for at fordømme dig eller for at du skal bedømme mig… men for at tankerne får mulighed for, at leve videre i en ny form gennem dig.
Vegetar: “person der udelukkende spiser grøntsager, svampe og andre vegetabilske ingredienser samt eventuelt æg og mejeriprodukter”
Pescetar: “person der spiser fisk og skaldyr som supplement til en ellers vegetariskkost”
D. 2. september 2021, besluttede jeg mig for at blive “11 måneders vegetar”, i skrivende stund har jeg dog kun været “3 måneders pescetar”, for denne måned, December, er den eneste måned jeg har valgt at spise kød fremover.
I forhold til begreberne “vegetar” og “pescetar”, betyder det ikke så meget for mig, da mine overvejelser ikke har noget at gøre med andres syn på området, er det ikke vigtigt for mig, at høre under et bestemt koncept – det er mine overvejelser herom derimod. Derfor vil jeg for første gang i dette indlæg tage overvejelserne om fisk og skaldyr med i betragtning.
Det skal lige siges at jeg på ingen måde er en oplagt vegetar eller pescetar og derfor har det været svært og længe undervejs at beslutte mig for “11 måneders metoden”, som jeg i øvrigt ikke har undersøgt om andre benytter sig af, da den er selvopfundet eller selvtænkt om du vil, i tilfælde af at nogen rent faktisk har udarbejdet en lignende metode. På en tur i Sydfrankrig blev jeg kaldt “Pølse-pigen”, ikke som et øgenavn eller med noget perverst aftryk, men fordi jeg altid har elsket kød, og den sydlandske chorizo pølse har været en af mine favoritter. I min opvækst var jeg til sure, salte og stærke ting og brød mig faktisk aldrig meget om salat, det sagde mig ikke noget. Jeg hygger mig med at spise og har altid nydt det, så for mig gav ordene “du skal spise det fordi det er sundt” ingen mening – det var jo ikke derfor jeg nød at spise. Kartofler skulle helst moses og have rigeligt med sovs eller smør og salt. Jeg gemte ofte kødet til sidst fordi jeg ville nyde det og det var den smag jeg ville bevare. Som sagt var det ikke i kortene for mig og derfor heller ikke noget nemt valg.
Jeg har i flere omgange overvejet at skrue ned på mit kød indtag og i de senere år er det blevet til meget mere grønt, fordi jeg har opdaget magien ved det grønne, men ofte med lidt kød ved siden af. Det føltes dog ikke som nok og jeg legede med tanken om “en kød dag om ugen” i stedet for “en kødfri dag om ugen”, kun at spise økologisk kød og lignende. En dag hørte jeg en grisetransport køre forbi og skrigene blev siddende i mig, de sidder der stadig. Jeg funderede meget over, hvordan vi behandler, det vi spiser: grøntsager, kornprodukter som kød. Jeg nåede frem til at jeg ikke helt kan forlige mig med at man avler dyr, på en måde der forurener, blot for at spise dem og ikke engang får det optimale ud af det. De fleste af os værdsætter ikke det liv, der er blevet opfostret til det måltid vi spiser, ikke i en grad der gør det særlig værdigt. På en måde ville jeg have det bedre med, at skulle jage og dræbe det kød jeg skulle spise med mine egne hænder, ikke med gevær. På den måde ville dyret have en ærlig chance og jeg ville vide, hvad det var, jeg tog, for at tilberede måltidet. Jeg må ærligt indrømme, at det er svært for mig, at forbinde de døde ting der ligger i frysedisken med det liv jeg påskønner at se på marken. Selv rotter har jeg det svært ved, når skal fanges i en dræbende fælde.
Mine værdier hænger på ingen måde sammen med den kødspisning, jeg har formået at gøre til en del af min kost gennem livet, og én ting er at spise ubevidst, men med min nysgerrighed og udvikling i alle mulige retninger, fandt jeg pludselig mig selv alt for bevidst til at nyde kødet og samtidig fortsætte med at gro.
Jeg vidste, at der skulle noget lidt drastisk til for, at jeg ikke bare ville “falde i”, både for at være høflig – for jeg ønsker ikke at udskamme nogen og jeg forstår fuldt ud det, at spise kød og nyde det, jeg har jo selv været der… men også af dovenskab, fordi det bare er nemt og belejligt at spise det som alle andre spiser. Der måtte ligesom være en klar grænse og samtidig var jeg bange for at “aldrig igen” ville virke for uoverskueligt og uopnåeligt, som om, jeg satte mig selv op til fiasko. Derfor nåede jeg frem til 11 måneder. I December må jeg spise og nyde alt det kød jeg vil, men sagen er den, at jeg heldigvis ikke spiser for et helt år kød i December. Det er nemlig ikke muligt med et så stort interval… Affødt af de gange man har begrænset sukkerindtag til weekenderne og dér har formået, at spise for hele ugen. Køber jeg selv kødet, sørger jeg for at det er økologisk og bliver jeg budt af andre, tager jeg stilling fra gang til gang, hvis ikke det er økologisk. Som sagt er mit formål på ingen måde at udskamme andre. Jeg tror, det er vigtigt selv at nå frem til bevidsthed og tage stilling, så beslutninger kommer indefra og ikke udefra. Jeg dømmer ikke nogen, for jeg ved vi alle har forskellige forudsætninger og at jeg på ingen måde er hellig eller bærer den eneste sandhed.
Jeg er også vældig glad for Moder Jord og natur, derfor er den bæredygtige sejr i mit årlige regnskab en stor ekstra gevinst af de 11 måneder uden kød.
Et andet perspektiv jeg mangler at gøre op med, er det veganske.
Veganer: “person som udelukkende spiser planteføde og ikke fx kød, fisk og mejeriprodukter, og som ikke anvender produkter der stammer fra dyr, fx skind, ben, uld og silke.”
Jeg bruger stort set ikke flydende mejeriprodukter eller æg fordi min krop ikke er til det, men jeg er dog ikke helt klar til at give slip på osten. Især gedeost reagerer min krop ikke negativt på og det spiser jeg ofte som supplement til grøntsagerne. Jeg er heller ikke klar til at give afkald på silke og uld, da det uden tvivl også er tekstiler min krop har det tilpas i. Men jeg går ind for genbrugssilke og bæredygtige forhold, hvor dyrene har det godt. Så meget ved jeg lige nu, resten må komme hen ad vejen.
Hvad angår fisk og skaldyr, ved jeg slet ikke, hvad jeg skal tænke. Jeg er ikke sikker på, at jeg behøver at spise det, da jeg egentlig ikke er så glad for fisk, men dog sagtens kan nyde varmrøget laks, rejer og tun i bestemte retter. Jeg har bare hørt utallige gange om de gode egenskaber du tilegner dig gennem fisk og ikke virker til at kunne få andre steder, men er de essentielle for mig? Det har jeg endnu ikke taget stilling til, men funderingen herom er hermed åben… og der er jo et par dage til januar endnu.
Jeg glæder mig faktisk til de 11 måneder og kan allerede mærke, hvordan min lyst til kød er meget mindre end den nogensinde har været… Hvem ved, en dag når jeg måske til december og siger “ellers tak, jeg vil faktisk hellere bare have mine stegte svampe”. Der er så meget lækkert, at lære at sætte i stedet for kød og jeg får det egentlig sjældent super godt i kroppen af at spise kød. Måske er det det, jeg lige skal undersøge i forhold til fisk og skaldyr, om jeg kan mærke at det gør en forskel. Jeg er nemlig mit eget barometer, har jeg fundet ud af. Jeg kan sagtens læse om andres erfaringer og forskning, blive inspireret og prøve det af, men føles det ikke godt for min krop og er det ikke i overensstemmelse med mine værdier, ser jeg ingen mening i det for mig.
Jeg er sikker på, at man selv er den, der har den allerbedste chance for at lære sin krop bedst at kende og dermed være den ypperste hjælp til, at den kan gøre sit bedst mulige, når den skal bære os gennem dette liv.
No responses yet